Forestillingen handler om Maja, som er flyttet til et nyt sted, hvor hun ikke føler sig hjemme – hun er vred og trist og savner sine venner. Hun bliver sendt op på loftet, hvor hun prøver at bygge sig en tryg hule. Her dukker et magisk væsen op: en sofa! Den vil også have plads, og det går ikke helt let, men sammen finder de to melodien. Maja opdager, at en ven godt kan være anderledes end en selv – uden at være farlig.
‘Maja og den magiske sofa’ taler til alle sanser i et inddragende univers af lyde, dufte, finurlige overraskelser og masser af skøn og velklingende musik, fremført af de tre medvirkende: Mariann Mikkelsen (sopran), Emma Oemann (mezzosopran) og Johanne Andersson (cello).
Også lyde fra rigtige børns eget hjem har fundet vej ind i Majas fantasiverden. De er fundet og indsamlet af to unge studerende fra MGK Syd, og hvis man hører godt efter, kan man høre dem som en del af musikken, der er komponeret af Niels Bjerg og Jonas Bové i 2025.
Forestillingen produceres i samarbejde med Musikteatret Figaros, og henvender sig til børn fra ca. 4 til 9 år og deres voksne.
Der opføres to offentlige forestillinger på Nordisk Teaterlaboratorium lørdag den 4. oktober, hvorefter forestillingen spiller på skoler og institutioner i Holstebro, Thyholm, Herning og Nørre Snede. Senere på året turnerer ‘Maja og den magiske sofa’ i hele landet.
Hvordan føles et hjem?
Dato
Tid
Spillested
Entré
4. oktober 2025
11:00
Nordisk Teaterlaboratorium, Holstebro
80 kr.
Køb billet
4. oktober 2025
14:00
Nordisk Teaterlaboratorium, Holstebro
80 kr.
Køb billet
Maja
Mariann Mikkelsen
Liva og Diivan
Emma Oemann
Cello (og mor)
Johanne Andersson
Idé og libretto
Birgitte Holt Nielsen
Instruktør
Tine Elisabeth Topsøe
Scenograf
Tanja Bovin
Komponist
Niels Bjerg
Komponist
Jonas Bové
Koreograf
Marlene Schmidt