6. marts 2025
Kom med og oplev en opera i særklasse, når Operaen i Midten opfører en opera med to pianister og Ashley Bell – en amerikansk operasangerinde, som spiller en robotten Klara med kunstig intelligens.
På scenen er et minimalistisk set-up med to flygler – fokus er nemlig på det teknologiske væsen, der får glimt af hvad det vil sige at være menneske.
Klara er en højteknologisk robot, der kan tænke selvstændigt, tage beslutninger og reflektere over verden omkring sig. Men jo mere hun bevæger sig rundt blandt mennesker, jo mere kommer hun til at tænke over, hvad det egentlig vil sige at være menneske, og hvordan hun adskiller sig fra dem. Det går op for hende, at selvom hun kan føle simple følelser som glæde og frygt, er der også langt større aspekter af menneskeligheden, hun ikke har adgang til – for eksempel ægte kærlighed.
Handlingen kredser om fire små vers, der tager publikum med på en rejse, fra det øjeblik robotten vækkes til live og de eksistentielle tanker vokser.
Hvor traditionelle operaforestillinger beskæftiger sig med tidløse temaer som kærlighed, lyst og bedrag, har vi altså her at gøre med en opera, som fanger de temaer, der i 2025 er mere relevante end nogensinde før.
Medvirkende er Ashley Bell, Pedro Halffter og Olivera Marinkovic.
Forestillingen er instrueret af Antón Armendariz Díaz.
Efter 3,5 år i Operaen i Midten stopper Freja Friberg Lyme som operachef i Operaen i Midten. Hun har valgt at flytte tilbage til Sjælland for at være sammen med sin nystiftede familie. Freja har i sin tid i Holstebro mærket en imødekommenhed og et sammenhold som hun formulerer således:
“Det er noget med at vestjyderne løfter i flok, hvilket jeg savner i København. Både Holstebro og Herning er rige på kulturinstitutioner og mennesker, der brænder for dem, og der er en klar tendens til, at vi spiller hinanden bedre her.”
Det har Dagbladet Holstebro-Struer har skrevet en artikel om, som du kan læse her:
Chef har sagt sit job op: Hun vil bo på landet – hjemme på Sjælland | dagbladet-holstebro-struer.dk
Operaen i Midten vil gerne være med til at talentudvikle og bakke op om kunstneres fortsatte arbejde. Anerkendelse er vigtig, og Publikumsprisen er vores måde at give publikum en mulighed for at vise værdsættelse af en kunstners udtryk.
I vores forestillinger møder du mange forskellige sangere og musikere med hver sin musikalske stil. Der er storslåede scener, intime øjeblikke og musik, der får dig til at trække på smilebåndet. Stykker du kender, og værker du aldrig har hørt før. Men hvor mødte du det helt særlige, der rørte noget i dig?
Er der en medvirkende, der der inspirerede dig, morede dig eller fik dig til at reflektere over noget nyt? Måske en, du aldrig havde set før, eller en, du altid håber på vender tilbage til Operaen i Midten?
Publikumsprisen på 10.000 kr. overrækkes til næste års sæsonlancering i juni 2025.
Stem til publikumsprisen