OPERA I MIDT- OG VESTJYLLAND
Velkommen til Operaen i Midten – et egnsteater til glæde for alle i Struer, Holstebro, Ikast-Brande og Herning! Gennem sang, musik og teater udbreder vi kendskabet til opera ved at forene det nyskabende og det traditionelle med høj kunstnerisk kvalitet. Vi bringer operaen derud, hvor livet leves, til glæde for flest mulige borgere i det midt- og vestjyske.
Opera giver os et rum til at reflektere og undre os over de store følelsesmæssige ting i livet, og samfundet har brug for oplevelser, der rører os og skaber eftertænksomhed, glæde og inspiration. Operaen i Midten skaber mindeværdige oplevelser for både børn og voksne, der giver stof til eftertanke.