Opera på anden vis

  • Forestilling
    Opera på anden vis
  • Dato
  • Entré

Pride
Operaen i Midten deltager i Holstebro Pride til september, hvor vi vil bidrage med operasangere, der vil synge flere steder i løbet af optoget igennem gågaden. Vi ser frem til at være en del af fejringen af mangfoldighed og inklusion samt bidrage positivt på dagen med vores kunstneriske aktivitet.

Formidling
Vi vil meget gerne udbrede og skabe større viden om operagenren og måske dermed komme nogle af fordommene til livs – for opera er jo meget andet end divaer og noget fra gamle dage.

Udover at vise dette i vores valg af forestillinger, arrangerer vi også events med det formål at tilføre information og skabe reflektion både hos dem, der havde interessen for opera i forvejen, men ikke mindst også for at fange nye og potentielle interessede ind i den farverige operaverden.

Til det formål inviterer vi i løbet af sæsonen til Åbne prøver på de største af vores opsætninger og med udgangspunkt i en forestilling inviterer vi til kultursamtaler, hvor relevante kulturpersonligheder eller politikere deltager.

Endelig laver vi Podcast med anderledes vinkler på – og indgange til – opera og er initiativtagere til workshops om f.eks. fremme af bæredygtighed i kulturlivet.

Lyt til vores podcastserie:

OperaPodcast episode 1: Om operaen Dark Room med Operaen i Midten

Operapodcast episode 2: Om operaen Don Giovanni med Operaen i Midten

 

Pride, podcast og åbne prøver