Dark Room: Dragende. Skræmmende. 07. – 11. Februar.

30. januar 2024

Gå ikke glip af en unik operaoplevelse

Du kommer til at opleve eksorcisten, der uddriver onde ånder, fotografen, der nærmest er i meditativ tilstand, mens hun fremkalder billeder i det stille mørkekammer, det frygtsomme barn i børneværelsets mørke, astronomen, der begejstres over det uendelige, tomme himmelrum og oplevelser fra sexklubbens tunge technorytmer med dark rooms, der har givet operaen sin titel.

Som publikum bliver du ikke direkte involveret i handlingen men er helt tæt på de optrædende, mens de føres fra rum til rum.

Her vil man opleve forskellige scenarier, hvor stemmer fra interviews lyder ud i rummene. Disse virkelige og meget forskellige menneskers historier om deres forhold til mørket har dannet baggrund for operaens libretto, så der er en tæt sammenhæng mellem speak og sangtekster.

Operaens stemning efterlader sig spor – også efter forestillingen forbi.

Dark Room - Forestillingen

7.- 8. og 10. februar kl. 19.00 og 20.30

11. februar kl. 13.00 og 15.00

Sted: Slagteriet, Struervej 32, 7500 Holstebro

Varighed ca. 1 time

Billetpris: 150 kr.

GRATIS Åben Prøve

Tid: i morgen onsdag d. 31.1. kl. 10-11

Sted: Slagteriet, Struervej 32, 7500 Holstebro.

Book gratis billet via nedenstående link
eller ring 28 26 40 66

GRATIS Kultursamtale i forbindelse med Kulturglimt

Tid: fredag den 2.2. kl. 19.40

Sted: Holstebro Bibliotek, i Lillesalen på 1. sal.

Bare mød op!

Sæsonprogram 2023-24

Læs her om hele sæsonens forestillinger og arrangementer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev