9. august 2023
Deep Forest Opera Night: Opera og kunst midt i naturen
24.-27. august tager vi på en times operavandring i tusmørket i skoven med ”levende” lys, musik, kunst og aftensang. Der er to vandringer hver dag kl. 18.30 og kl. 20.30.
Gå ikke glip af en enestående natur- og kulturoplevelse, der tiltrak et begejstret publikum i foråret!
Tid: Den 24.-27. august alle dage kl. 18.30 og 20.30
Sted: Deep Forest Art Land, Sdr Ommevej, 6933 Kibæk
NB! Billetter går efter først til mølle princippet – og der er rigtig godt gang i bookingen. Første forestilling af 8 er udsolgt.
Deep Forest Opera Night er en del af Herning Opera Festival. Under festivalen er Operaen i Midten ligeledes medarrangør af MORGENDAGENS STJERNER, en masterclass for unge talenter. Operachef Freja Friberg Lyme underviser sammen med sanger Signe Asmussen.
Du har mulighed for at komme ind og overvære undervisningen.
Læs mere under Herning Opera Festival.
Vores sæsonprogram har jo været offentliggjort siden forsommeren og er blevet kørt ud til biblioteker, kultursteder, lægehuse m.v. i Ikast-Brande, Struer, Herning og Holstebro. Hvis du ikke er faldet over et af de trykte programmer, har du her mulighed for at se, hvad sæsonen byder på af helt særlige og smukke operaoplevelser hos Operaen i Midten.
Du er selvfølgelig også meget velkommen til at booke billetter allerede nu.
Spred gerne budskabet om, at man får 20 % rabat, på første billetkøb, hvis man tilmelder sig nyhedsbrevet via vores hjemmeside.
Operaen i Midten er et lille egnsteater, så støt os gerne med et valgfrit beløb!
Vi siger TUSIND TAK for de små og store beløb, der allerede er kommet ind. Det betyder utroligt meget for os, at I har lyst til at støtte os!!
Hvis man giver mere end 500 kr. får man en ”Operaen i Midten – mulepose” med indhold af forskelligt merchandise. 😊 Hvis man i den forbindelse har lyst, kan man få sit navn med på hjemmesiden som sponsor – men man kan også bare give en tyver anonymt. Alle beløb er velkomne!