1. februar 2024
Slagteriet i Holstebros rå lokaler smelter sammen med den fængende blanding af elektronisk musik og klassisk sang og sætter stemningen til operaen Dark Rooms fortælling om mørkets indflydelse på vores tanker og handlinger.
Uden at overdrive kan vi love, at det bliver en enestående oplevelse af de gode, som man vil være ked af at være gået glip af! Operaens historier sætter sig spor, også efter forestillingen er forbi – når du går hjem – i mørket.
Der er stadig få ledige pladser til premieren, men ellers kan du også sikre dig billet til en af de andre forestillinger:
Premiere 7.2. kl. 19.00
Øvrige tider:
7.2. kl. 20.30
8.2. kl. 19.00 og 20.30
10.2. kl. 19.00 og 20.30
11.2. kl. 13.00 og 15.00
Sidder du med en idé til opbygning af en bæredygtig scenografi, men du har svært ved at se, hvordan den skulle kunne blive til virkelighed?
Så rækker vi en hjælpende hånd ud her.
Tirsdag den 13.2. kl. 16-19 afholder vi nemlig en idéudviklende workshop i samarbejde med Loop Hub på Slagteriet. Her vil deltagerne høre et oplæg om Operaen i Midtens ønsker og krav til scenografien. Derefter vil man lære om bæredygtige materialer og muligheder indenfor upcycling og genbrug, og endelig vil der blive givet hjælp til at videreudvikle på idéerne – også hvis de endnu kun er løse skitser inden i hovedet.
Vi afholder bæredygtighedsworkshop om udvikling af Evighedsscenografi
Den 4. maj har vi igen premiere. Denne gang på Don Giovanni i en nyfortolket og moderne opsætning, der spiller i Struer og Herning.
Mozarts Don Giovanni kaldes ofte for “Operaernes Opera”. I den klassiske udgave er Don Giovanni (Don Juan) en skruppelløs kvindebedårer, som – sammen med sin tjener Leporello – kaster sig ud i alle slags eventyr med det ene formål at erobre kvindehjerter.
I vores version er handlingen flyttet til det 21. århundrede og relaterer sig til vores liv med realityshows og iscenesat virkelighed.
Forestillingen spiller 4.-5. maj i Struer og 10.-12. maj i Herning.
Glæd dig til en Don Giovanni fra det 21. århundrede
Læs her om hele sæsonens forestillinger og arrangementer.
Operaen i Midten er et lille egnsteater, så støt os gerne med et valgfrit beløb!
Vi siger TUSIND TAK for de små og store beløb, der allerede er kommet ind. Det betyder utroligt meget for os, at I har lyst til at støtte os!!
Hvis man giver mere end 500 kr. får man en ”Operaen i Midten – mulepose” med indhold af forskelligt merchandise. 😊 Hvis man i den forbindelse har lyst, kan man få sit navn med på hjemmesiden som sponsor – men man kan også bare give en tyver anonymt. Alle beløb er velkomne!