Nyhedsbrev – juli 2023

4. juli 2023

Gå med på operavandringer i by og i skov

Moment fra GRATIS OPERA-BYVANDRING i Brande. Gentages i Struer i dag!

Gratis byvandring - I Struer kl. 10 og kl. 13 i dag den 5. juli

I dag, onsdag den 5. juli kan I lige nå med på 2 byvandringer med opera og fortælling med udgangspunkt i byrummet. Det sker i STRUER kl. 10 og kl. 13 med start ved Folkets Hus. Det er GRATIS, men man skal booke billet via vores hjemmeside. Benyt nedenstående link.

Emnet er “Lydens By”.

Medvirkende Daniel Tobijanski, baryton og fortæller, Louise Bernt Sørensen, sopran, og Allan Sjølin på guitar. Louise Bernt Sørensen fik Den jyske operas særpris i 2022 i konkurrencen ”Unge Sangere” i Ikast-Brande kommune.

Start:
Folkets Hus, Tegltorvet 2, 7600 Struer

Allerede i Sct. Hans-weekenden var der byvandringer i Brande, og de bød på en stor oplevelse for de publikummer, der havde tilmeldt sig. Der var mellem 30 og godt 50 publikummer til hver vandring, så vi kunne ikke være gladere. Deltagerne blev ført rundt til byens gavlmalerier, der har været en del af Brandes bybillede siden 1960’erne. De medvirkende underholdt med opera og information om malerierne, og vandringen afsluttedes med fællessang med blandt andet Midsommervisen.

Opera og fortælling i byens gader

Deep Forest Opera Night - Skumringsopera i skoven 

I august gentager vi forårets succes med Deep Forest Opera Land. Denne gang er det dog en mere iscenesat begivenhed, der bliver opført i tusmørket i sensommerskoven i Deep Forest Art Land i Kibæk, hvor vi også var i foråret. Vi prøver at indramme aftenstemningen i skoven med ”levende” lys, aftensang og kunstværker, der danner grundlag for en times vandring i skoven.

Deep Forest Opera Night er en del af Herning Operafestival.

Sted: Deep Forest Art Land, Sdr Ommevej, 6933 Kibæk

Datoer og klokkeslæt: Fra den 24. til og med den 27. august alle dage kl. 18.30 + kl. 20.30

PS Der er rift om billetterne: Den 24.8. kl.18.30 er således allerede udsolgt.

Sensommeraften med opera i skoven

Sæsonprogram - Brug lidt tid på kommende operaoplevelser

Vores sæsonprogram har jo været ude i en tid nu og ligger som små, hyggelige kataloger rundt omkring på biblioteker, kultursteder, lægehuse m.v.  i hver af de 4 kommuner – som jo som fortsat er Ikast-Brande, Struer, Herning og Holstebro.

Hvis du ikke er faldet over et af de trykte programmer, må du ikke snyde dig selv for en hyggestund, hvor du planlægger unikke, smukke operaoplevelser sammen med os.

Køb gerne billet med det samme, så du sikrer dig en plads. Der er allerede gang i billetsalget helt frem til forestillingerne i foråret 2024.

Vi holder ferie i ugerne 28-31, men er tilbage for fuld styrke fra den 7. august.

RIGTIG GOD SOMMER TIL JER ALLE! 🌞

Vi har sagt det før, men gør lige igen opmærksom på, at man får 20 % rabat, på første billetkøb, hvis man tilmelder sig nyhedsbrevet via vores hjemmeside. Så spred gerne budskabet til familie og venner.

Har du lyst til at støtte os?

Operaen i Midten er et lille egnsteater, så støt os gerne med et valgfrit beløb!

Vi siger TUSIND TAK for de små og store beløb, der allerede er kommet ind. Det betyder utroligt meget for os, at I har lyst til at støtte os!!

Hvis man giver mere end 500 kr. får man en ”Operaen i Midten – mulepose” med indhold af forskelligt merchandise. 😊 Hvis man i den forbindelse har lyst, kan man få sit navn med på hjemmesiden som sponsor – men man kan også bare give en tyver anonymt. Alle beløb er velkomne!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev