Nyhedsbrev – maj 2023

4. juli 2023

En maj måned med gæstespil om venskab og en bogklassiker

Et fastfrossent øjeblik fra skoleforestillingen “V”

HISTORIEN OM V - Skoleopera først i maj måned

Historien om V er et gæstespil fra Musikteater SAUM.
En pige mister sin far. Hun møder drengen V, og sammen rejser de ud i verden for at finde pigens far og bringe ham tilbage. På denne eventyrlige rejse udsætter mange fremmede væsener dem for forskellige prøvelser. De ser hele tiden skyggen af faderen. Mon de finder ham?

Forestillingen turnerer i Operaen i Midtens fire kommuner for skolebørn fra 4. klasse og op.

TANTERNE - Endnu en skoleopera

Sidst i maj måned opføres Tanterne, hvor en pianist, tre operasangere og puddelhunden Prik bringer de gamle børnebøger af Elsa Beskow om Tante Grøn, Tante Brun og Tante Lilla til live i en nyskabende, hyggelig og humoristisk opera. På scenen knyttes musik, replikker og tre vidt forskellige karakterer sammen til en underholdende scenisk fortælling, mens kostumer og rekvisitter er med til at bringe os 150 år tilbage i tiden.
Forestillingen turnerer i Operaen i Midtens fire kommuner for børnehave- og skolebørn op til 3. klasse.

Klassikeren om Tante Brun, Tante Grøn og tante Lilla opføre som skoleopera

DEEP FOREST OPERALAND - Magi i forårsskoven

Deep Forest Art Land i Kibæk er en skov fyldt med kunst. I påskeferien blev skoven omdannet til Deep Forest Opera Land, da Operaen i Midten lavede 10 forestillinger midt i naturen. Og sikke en påske, det blev! 5 sangere og musikere vandrede ud i skoven ved Deep Forest Art Land og skabte magi i solskinnet mellem stammerne.

Skovens kunstværker blev inddraget i musikken. F.eks. blev den hule skulptur ”Falden Måne” til en minikoncertsal, mens metalkuglen ”Station LYR” blev brugt som resonansrum.

Det viste sig, at konceptet havde tiltrækningskraft, da over 400 tog stien rundt i skoven sammen med musikerne. Det var mere end det dobbelte af det forventede publikumsantal! Magien ved musikken og den naturlige scenografi ramte tilskuerne, der ikke kunne undgå at blive berørt, så de sammen med de medvirkende fik en helt særlig oplevelse ud af fusionen imellem kunst, musik og natur.

Publikumsanmeldelse: ”Min mand og jeg var til Deep Forest Opera Land i påsken, og det var en fantastisk, skøn oplevelse!! Dygtige musikere og herligt med musik i det fri i det gode vejr. TAK for oplevelsen! Super GOD ide!”

Herning Folkeblad var også ude og opleve Deep Forest Opera Land. de skrev:
” – Der skal lyde en anerkendelse af, at to lokale kulturinstitutioner både formår at fastholde det, de selv er gode til, og samtidig rækker ud og krydser grænser. At den ene tilbyder en ramme og en scene – og at den an­den betræder nye stier, helt bogsta­veligt. Og dermed skaber uventede oplevelser. Påskens store interesse vidner om et potentiale, som er værd at udforske.”

Den sidste sætning, lader vi ikke stå uimodsagt, da vi satser på en eller anden form for gentagelse.

Få et indtryk af forestillingen her:

Sæsonlancering nærmer sig

Og så kan vi begynde at se frem til først i juni, hvor vi udgiver vores sæsonkatalog for 2023-2024. Det hører I meget mere om i næste nyhedsbrev fra Operaen i Midten. Men du kan stadig læse vores aktuelle program og mindes gode forestillinger fra den forgange sæson her:

Tak for en dejlig april måned!

Deep Forest Opera Land var et eksempel på, at for Operaen i Midten er opera ikke bare klassisk opera, men et udgangspunkt for at skabe mange former for kulturoplevelser, hvor sang er inkluderet.

Vi er et lille teater, så støt os gerne med et valgfrit beløb! 😊 Vi siger TUSIND TAK for alle bidrag – store som små.
Hvis man giver mere end 500 kr. får man en ”Operaen i Midten – mulepose” med indhold af forskelligt merchandise. 😊 Hvis man i den forbindelse har lyst, kan man få sit navn med på hjemmesiden som sponsor – men man kan også bare give en tyver anonymt. Alle beløb er velkomne!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev