Over 700 børn til opera

1. april 2022

Skoleklasser til opera

Kirketjeneren Lucy er i virkeligheden en engel, men hun har mistet sine vinger. Den kirke hun er ansat i, er lukningstruet, og hun sætter sig for at redde den. Tre mænd dukker op i kirken. Den ene er arkitekten Per Kash, der vil lave bygningen om til en verdensbasar. Den anden er gospelsangeren Baldo Zarr, som vil skabe et gospel-tabernakel i huset. Den sidste er sushikokken Mel Chi Horr, der vil skabe en fin restaurant.

Forestillingen appellerer bredt, og med tekstens og musikkens underfundighed, alvor og sceniske fremstilling får både børn og voksne en god oplevelse.

“Er Gud Hjemme” består af en lille times action- og musikfyldt fortælling om spørgsmålet: Er Gud egentlig hjemme? – alt sammen serveret med store følelser, skæv humor og et glimt i øjet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev