Nyhedsbrev december 2023

1. december 2023

Operaen i midten - ind under jul

Julestemning og julegavetid

3 julegaveidéer til både seniorer og juniorer

Dejlig er Jorden

Nu nærmer tiden sig for vores helt særlige juleforestilling, Dejlig er Jorden, der opføres den 16. og 17. december, begge dage kl.16, i Struer og Ikast kirker. I øvrigt en oplagt sidste-øjebliks-adventsgave. 😉

Dejlig er Jorden er et juleoratorium, der bygger på B.S. Ingemanns velkendte salme, men, efter gammel salmeskrivningstradition, er der digtet videre, så der er tilføjet flere vers til salmen. Udover salmen er musikken nykomponeret i et melodisk tonesprog af komponisten Andy Pape.

Forestillingen omhandler nutidsmenneskets glæder og udfordringer, og den ender med fællessang, så julestemningen kan indfinde sig.

Se en kort trailer fra forestillingen her:

Tryllefløjten

Behind the scenes-oplevelse og undervisningsmateriale

Siden sidst er operafilmen Tryllefløjten blevet optaget i Børne og Kulturhuset i Høje Taastrup. Det var nogle meget travle dage ikke mindst for Operaen i Midtens operachef, Freja Friberg Lyme, der, som tidligere nævnt, instruerede både børn og voksne.

Filmen har premiere online den 13. december kl. 10 og kan streames fra vores hjemmeside. Samtidig vises den i enkelte biografer ud over landet, der tilbyder forestillingen til folkeskoler i deres lokalområder.

Der er lavet undervisningsmateriale til filmen, så den kan bruges i mange forskellige fag i folkeskolen. Bliv inspireret af undervisningsmaterialet her:

Oplev stemningen fra optagelsesperioden i nedenstående video:

Mors Have

Babyopera på turné

Vores succes fra sæson 2022-23, babyoperaen Mors Have, fortsætter nu som turnéforestilling. Selvom den egentlige målgruppe er de helt små børn på 0-9 måneder og deres voksne, er den også en stor oplevelse for de lidt større børn i vuggestuealderen.

Uanset alder rammer forestillingen børnene med tydelig fascination og koncentration som resultat. Det er skønt at se!

Senest har Mors Have været en del af Herning Børneteaterfestival. Læs anmeldelse i Herning Folkeblad her.

Julegaver

Hermed som lovet links til julegaveindkøbene 😊

Beløb: 150 kr. Til unge og voksne i februar: DARK ROOM

Beløb: 200 kr.  Til voksne (og også unge) i maj: DON GIOVANNI

Beløb: 50 kr.  Til børn 4-8 år i juni (ifølge med voksne i alle aldre): SURPRISE

GOD JUL FRA ALLE OS TIL ALLE JER!

Til sidst bare en varm julehilsen fra alle os i Operaen i Midten. Vi glæder os til at ses til mange gode oplevelser i det nye år!

Sæsonprogram 2023-24

Læs her om hele sæsonens forestillinger og arrangementer.

Støt os gerne! Vi siger tusind tak!

Operaen i Midten er et lille egnsteater, så støt os gerne med et valgfrit beløb!

Vi siger TUSIND TAK for de små og store beløb, der allerede er kommet ind. Det betyder utroligt meget for os, at I har lyst til at støtte os!!

Hvis man giver mere end 500 kr. får man en ”Operaen i Midten – mulepose” med indhold af forskelligt merchandise. 😊 Hvis man i den forbindelse har lyst, kan man få sit navn med på hjemmesiden som sponsor – men man kan også bare give en tyver anonymt. Alle beløb er velkomne!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev